Du har sikkert prøvet at stå og bruge en masse forsøg på at låse din iPhone op med dit Touch ID uden held. Se her hvordan du løser problemet.

Har du oplevet, at dit Touch ID ikke virker? Det er garanteret noget med temperaturskiftet. Det eneste der er tale om er, at fugtigheden, temperaturen og vejret påvirker vores hud så meget, at fingeraftrykslæseren ikke kan genkende fingeren og dermed ikke kan godkende den. Det kan dog også godt være at der er noget galt med dit Touch ID, eller det ikke er den rigtige finger du bruger. Dette er selvfølgelig mest gældende for dem, der har lavet Touch ID om sommeren, hvor huden er mere varm.

Sådan løser du problemet med dit Touch ID

Det er helt simpelt. Du skal egentligt bare tilføje en ny finger til dit Touch ID. Det gamle skal stadigvæk være der, så du skal bare lave et mere, altså nummer to af samme finger. På den måde vil du have to fingeraftryk med små ændringer. Den ene virker for eksempel i varmen og det andet i kulden.

Fingeraftrykket skal selvfølgelig tilføjes i den tid aftrykket skal bruges under. Det vil sige at hvis det er vinter, skal du lave det nye fingeraftryk om vinteren. Det skal matche brugssituationen.

Åbn Indstillinger, gå til Touch ID. Tryk ‘Tilføj et fingeraftryk’ og kald det for eksempel “Finger til vinteren”. og på samme måde “Finger til sommeren”. Husk at beholde dit normale fingeraftryk. Ellers virker det jo ikke under de normale forhold.

Der kan selvfølgelig også være andre grunde til at dit Touch ID ikke virker, men det er primært denne grund som gør at fingeraftrykslæseren ikke kan godkende fingeren.

Du kan gøre det samme, hvis du er typen der står ude i køkkenet, har dine opskrifter på telefonen og altid har bøvl med at låse telefonen op. Bare vask dine fingre et par gange unde håndvasken, tør hænderne af og lav et nyt fingeraftryk, der så kan hedde “Finger til køkkenet”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *